HP-forbrugsvarers printvarighed og holdbarhed

Overlad trygt dine minder til originale HP

Uanset om du skal arkivere dokumenter for din virksomhed eller printe fotos til familie og venner, udvikler HP printere, patroner og papir, der sikrer, at dine print holder længe.

  • Varighed refererer til, hvor godt et printet dokument eller billede holder sig over tid ─ hvorvidt det falmer, hvis det udsættes for lys, varme, luftfugtighed eller luftforurening.
  • Holdbarhed refererer til, hvor modstandsdygtigt et dokument er over for uheld, som f.eks. spildt vand eller udtværing.

Virksomhedsdokumenter

De dokumenter, du printer i erhvervsøjemed, kræver både en høj printkvalitet til professionelt markedsføringsmateriale samt varighed og holdbarhed til dokumenter, der skal gemmes.

  • Opbevaring i mørke: Når dokumenter opbevares i mapper, skuffer eller arkivskabe, udsættes de ikke for lys. Dokumenter, der printes på almindeligt papir med originalt HP-blæk til kontorbrug, kan holde i mere end 100 år.2
  • Falmer ikke: Bibehold den sorte tekst og farve uden at falme i årtier på dokumenter, der ligger fremme, med pigmentbaseret, originalt HP-blæk til erhvervsbrug.1 Se information om falmebestandighed
  • Holdbarhed: Pigmentbaseret HP-blæk er udviklet til kontorbrug, så du kan printe professionelle dokumenter, der modstår udtværing og vand.3 Og pigmentbaseret HP-blæk er fremstillet med en særlig formel, som giver hurtigttørrende dokumenter på HP-papir med ColorLok®-teknologi.
  • HP OfficeJet Pro- og HP PageWide-systemerne har pigmentbaseret blæk frem for farvestofbaseret blæk. Da blækket er pigmentbaseret er de vandfaste på almindeligt papir, almindeligt papir med ColorLok® og bestrøget fotopapir.

Originalt HP pigmentbaseret blæk er certificeret permanent i henhold til ISO 11798-standarden, der vedrører falmebestandighed og holdbarhed ved skrivning, print og kopiering på papir. Dette er en omfattende, standardiseret testmetode for branchen, der påviser, at print foretaget med HP-kontorprintere og originalt HP-blæk på almindeligt papir kan modstå stærk eksponering for lys, vand, slidpåvirkning og håndtering samt langvarig opbevaring og varme og stadig være læselige i fremtiden.

Billeder

Med HP's portefølje af originalt HP-blæk og -fotopapir er du sikker på, at dine printede fotos kan modstå tidens tand.

 

Falmer ikke: Når du vælger originalt HP-blæk og HP-fotopapir, får du billeder i høj kvalitet, der kan holde til at blive udstillet under glas i årtier.1

 

Holdbarhed: Med originalt HP-blæk på avanceret HP-fotopapir eller HP Premium Plus-fotopapir får du billeder, der kan modstå regn og vandspild,1 og som tørrer hurtigt, så du kan dele dem med det samme uden frygt for udtværing eller afsmitning.

 

Hver enkelt kombination af blæk og papir giver et andet niveau af varighed og holdbarhed. Se de forskellige grader af falmebestandighed for specifikke kombinationer af originalt HP-blæk og HP-fotopapir.

Teststandarder

HP foretager interne test og bestiller uafhængige test for at sikre gyldigheden af påstandene vedrørende printvarighed og -holdbarhed. Originalt HP-blæk og -papir skal bestå omfattende tests.

 

For dokumenter: HP overholder ISO 11798-standarden vedrørende bestandighed og holdbarhed. Originale HP-patroner, der lever op til ISO 11798-standarden, markeres med en certificering, der bekræfter, at print vil være læselige langt ud i fremtiden. Standarden afgør, om siderne kan modstå eksponering for lys, vand, slidpåvirkning, håndtering, langvarig opbevaring og varme. HP udfører accelererede test af almindeligt papir ved opbevaring i mørke for at fastslå, om dokumentet bevarer den sorte tekst og farvekvaliteten i årtier.

 

Til billeder: HP gør brug af etablerede, uafhængige testlaboratorier som f.eks. Wilhelm Imaging Research til at teste blæk- og fotopapirprodukter. HP deltager i branchens standardiseringsorganer som f.eks. Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), som udvikler procedurer, der bruges til at teste og sammenligne produkter. HP udvikler også sine egne test baseret på de omfattende erfaringer inden for billedprintningsteknologier og viden om, hvordan HP's kunder bruger deres fotoprint.

 

Til certificeringer: Den uafhængige organisation Research Institutes of Sweden tester printede prøvesider i henhold til ISO-standarderne og udsteder certifikater til specifikke patroner. HP indsender prøvesider for mange blæk-, toner-, PageWide- og DesignJet-patroner for at dokumentere de printede siders bestandighed og modstandsdygtighed over for vand og udtværing.

 

Du kan søge efter ISO 11798-holdbarhedscertifikater for HP-produkter på RISE-webstedet for sort blæk, sort toner og farvet toner.

Relaterede links og ressourcer

Få flere oplysninger om originale HP-forbrugsvarer

Få mere at vide

Oversigt over HP-toners egnethed til arkivering

Få mere at vide

Erklæring om dokumentbestandighed ved opbevaring i mørke

Få mere at vide

Ansvarsfraskrivelser

  1. Baseret på HP's interne test, og test udført af Wilhelm Imaging Research.
  2. Se http://wilhelm-research.com/hp/WIR_Dark_Storage_Permanence_Statement_for_HP_2017-11-07.pdf. Opdateret i 2021.
  3. Baseret på HP's interne test, og test udført af Wilhelm Imaging Research. Print foretaget med HP OfficeJet, Envy og DeskJet er vandfaste, når de printes på blankt HP-fotopapir. Print foretaget med HP OfficeJet Pro og PageWide er vandfaste.