Pressemeddelelse: 05. april 2011
Emner: Finans

HP Netværk får ny direktør

Allerød den 5. april 2011 - Hewlett-Packard Danmark har ansat Morten Gransøe (45) som ny direktør for HP Netværk. Morten Gransøe har 23 års erfaring fra it-branchen og har missionen klar: HP Netværk skal ud og ruske op i markedet.

Udnævnelsen af Morten Gransøe sker i en tid, hvor HP opruster på flere fronter igennem målrettede opkøb af virksomheder som netværksvirksomheden 3Com, storagevirksomheden 3Par og mobilenhedvirksomheden Palm. I HP Danmark er netværk et vigtigt vækstområde, som man forventer sig meget af i de kommende år, eftersom HP kan levere komplette væg-til-væg netværksløsninger til både små, mellemstore og de helt store virksomheder.

"Netværk er virksomheders nerve – uden et velfungerende netværk er moderne virksomheder lammede. Hvor der før har været tæt på monopoltilstande på netværksløsninger til datacentre, er der i dag reelle valgmuligheder og i det marked skal HP Netværk være i toppen – og det er jeg ikke i tvivl om, at Morten er den rette til at opnå," siger Keld Jersild Olsen, der er administrerende direktør i HP Danmark.

Ny HP direktør: Vi skal slå på tromme
Ifølge HP Netværks nye direktør, Morten Gransøe, står HP i en særdeles attraktiv position på det danske netværksmarked.

"Efter købet af 3Com har virksomheder nu et reelt valg mellem netværksløsninger i high-end kategorien. Det er min opgave at gå ud og slå på den store tromme. Virksomhederne skal lære, at HP tilbyder en komplet netværksportefølje, der kan tilfredsstille selv de mest komplekse netværksbehov," udtaler Morten Gransøe.

Morten Gransøe kommer med 23 års erfaring fra it-verdenen og hans solide baggrund inden for både salg og ledelse vil blive afgørende fremover. Målet for HP Netværk er at fortsætte med at tage markedsandele, hvilket skal ske sideløbende med flere ansættelser og et udvidet samarbejde med HP-partnere.

"Fremadrettet skal afdelingen vokse, samtidigt skal vi udvide samarbejdet med vores partnere og udnytte HP’s store kontaktflade med danske virksomheder. Vi har en klar ambition om at gå ud og ruske op i markedet," siger Morten Gransøe.  

HP’s netværk vokser
HP Danmarks nye netværksdirektør overtager en forretning i vækst. Ifølge IDC’s seneste opgørelse, voksede antallet af solgte switchporte fra HP Netværk med mere end 50 % i forhold til samme periode året før. Når det gælder de centrale netværksløsninger i datacentre (de såkaldte routers) er HP også godt på vej efter købet af 3COM og tager markedsandele. Ser man på switchmarkedet er HP en af de helt tunge spillere, som ifølge IDC, har en markedsandel på omkring 35 %. IDC har samtidig påvist, at HP netværksløsninger giver kunderne en Total Cost of Ownership, der er mere end 50 % lavere end deres nuværende installationer, hvilket understøtter HP Netværks aggressive vækststrategi.

Om Morten Gransøe
Morten Gramsøe blev uddannet fra Danmarks Ingeniør Akademi i 1988, hvorefter han startede det, der skulle blive en 15-årig karriere hos IBM. Her arbejdede han primært med salg, og fik opbygget en solid indsigt i it-branchen. I 2003 rykkede han til StorageTek & Sun hvor han var Salgsdirektør indtil 2007. Efter et år som CEO for den danske it-virksomhed PremiTech, arbejdede han som selvstændig konsulent for nystartede og etablerede virksomheder. Morten Gransøe er bosat i Holte, er gift og har to døtre.

Yderligere information
Kommunikationschef Henrik Kirkeskov, HP
henrik.kirkeskov@hp.com, tlf. 4060 1447

Mediekontakter

About HP Inc.

HP Inc. creates technology that makes life better for everyone, everywhere. Through our portfolio of printers, PCs, mobile devices, solutions, and services, we engineer experiences that amaze. More information about HP Inc. is available at http://www.hp.com.

© 2016 HP Inc. The information contained herein is subject to change without notice. The only warranties for HP Inc. products and services are set forth in the express warranty statements accompanying such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. HP Inc. shall not be liable for technical or editorial errors or omissions contained herein.