Pressemeddelelse: 26. januar 2011
Emner: Cloud

HP lancerer markedets mest komplette sky-løsning

Allerød den 26. januar 2011 - Hewlett-Packard offentliggør deres største cloud-satsning til dato. Resultatet er markedets mest komplette cloud-løsning, der kobler storage, servere og software sammen i én platform til public, private og hybride skyer.

Hewlett-Packard (HP) har løftet sløret for en ny suite af cloud-løsninger, der gør det nemmere og hurtigere for virksomheder at udnytte cloud-teknologiens store potentiale. Essensen er, at det nu er muligt for HP at levere én samlet cloud-platform, der kan køre både private, public og hybride skyer. Med den omfattende cloud-annoncering melder HP sig for alvor ind i sky-kampen siger HP Danmarks cloud-ekspert.

Cloud-in-a-box
Hjertet i HP’s store cloud-satsning er HP CloudSystem, der samler alle cloud-trådene i én integreret enhed, der kan bygge, styre og udnytte cloud-services på tværs af private, public og hybride skyer. HP CloudSystem løsningen er resultatet af en succesfuld integration af 3PAR’s storageløsninger, som HP købte i 2010, med HP’s eget BladeSystem Matrix og HP’s software og services. HP CloudSystem udnytter HP’s datacenterinfrastruktur, Converged Infrastructure, og HP Cloud Service Automation softwaren. Derved får man en cloud-løsning, der sikrer ensartet sikkerhed, governance og compliance på tværs af applikationer og på tværs af virtuelle og fysiske miljøer.

”Vores nye cloud-suite er unik på markedet. HP er de første, der kommer ud med en komplet cloud-løsning, der integrerer storage, servere, software og service i én samlet løsning, og kan servicere både public, private og hybride cloud-miljøer,” siger Preben Jacobsen, der er ansvarlig for forretningsudvikling ved HP Danmark. ”Cloud-teknologien er jo som sådan ikke ny mere, men det er først nu, at virksomhederne for alvor har fået øjnene op for dens muligheder – og med vores nye komplette løsning gør vi nemmere end nogensinde at udnytte det enorme potentiale i skyen”.

Kort over skydækket
En central del af de nye cloud-løsninger fra HP er HP Cloud Maps, der viser virksomhederne den direkte vej til skyen via en lang række best-practices om cloud-implementering og -udnyttelse. På den måde sikrer HP, at virksomhederne får det meste ud af deres cloud-investeringer og undgår diverse børnesygdomme.

De nye cloud-løsninger er ligeledes udviklet til at passe ind i HP’s nye store satsning, Instant-On Enterprise, hvor alt it-infrastruktur er forbundet, og hvor alt er styret af reglen om hurtig og nem udnyttelse af it.

Yderligere information
* For mere information om HP’s nye cloud-løsninger, se venligst den international pressemeddelelse.
* Ansvarlig for forretningsudvikling Preben Jacobsen, HP Danmark
  Mail: preben.jacobsen@hp.com, tlf. 40601589

Mediekontakter

About HP Inc.

HP Inc. creates technology that makes life better for everyone, everywhere. Through our portfolio of printers, PCs, mobile devices, solutions, and services, we engineer experiences that amaze. More information about HP Inc. is available at http://www.hp.com.

© 2016 HP Inc. The information contained herein is subject to change without notice. The only warranties for HP Inc. products and services are set forth in the express warranty statements accompanying such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. HP Inc. shall not be liable for technical or editorial errors or omissions contained herein.