Pressemeddelelse: 12. august 2009

Danskerne vil ikke nøjes med internettet

Danske forbrugere handler flittigt på nettet. Alligevel viser overraskende ny tendens inden for detailhandel, at forbrugerne ønsker også at opleve produkterne live i forretninger, som er inspirerende og hvor man kan få professionel vejledning.

-Danskerne ønsker at afprøve varerne frem for blot at se og læse om dem på nettet. Derfor åbner vi nu ny ’butik i butikken’, som er et særskilt område i ComputerCity, hvor der udelukkende bliver præsenteret og demonstreret produkter fra HP i et nydesignet lækkert butiksmiljø. Her vil kunderne blive ekspederet af en specialuddannet HP-konsulent, og de får mulighed for at prøve, hvordan HP’s produkter passer sammen og skaber den bedste oplevelse for brugeren, siger skandinavisk salgsdirektør for Consumer Peter Møller Kristensen hos HP.

Danskerne følger dermed en europæisk tendens, hvor kunderne i stadig højere grad ønsker at opleve og afprøve produkterne i stimulerende omgivelser. HP har lanceret 130 ’butikker i butikken’ i Europa for konstant at give kunderne, hvad de efterspørger. I Danmark har konceptet også vist stor gennemslagskraft. Derfor planlægger HP flere ’butikker i butikken’.

Prøv det nyeste nye
HP skaber konstant innovative produkter, hvor forbrugerne kan interagere med pc, printer m.m. på helt nye måder.

-Det kan være meget interessant for forbrugerne at prøve nye teknologier som trykfølsomme pc-skærme på pc’er og printere, så man ved, hvad man køber. Det kan man ikke på nettet. Samtidig kan man opleve, hvordan HP’s forskellige produkter spiller sammen, så de er nemme og sjove at arbejde med, siger Peter Møller Kristensen.

Hos ComputerCity er der også store forventninger til den 60 m2 store nye butik. Her vil man både i bredden og i dybden kunne afprøve HP sortiment inden for mini-, bærbare- og stationære pc'er, printere og tilbehørsprodukter.

-Vi har allerede haft succes med konceptet i Sverige. Årsagen er, at vi ser hele købsoplevelsen ud fra kundernes synsvinkel. Kunderne vil have en spændende oplevelse, hvor de kan tjekke materialer, design og kvalitet af produkterne under kyndig vejledning. De kan se sammenhængen mellem produkter og kan nemt købe alt ét sted. Det sætter kunder stor pris på, siger regions- og etableringschef Lasse Schneider hos ComputerCity.

Yderligere information
Lasse Schneider, regions- og etableringschef, ComputerCity, tlf.: 70 15 80 00, mail: computercity@computercity.dk

Camilla Lyngsø, marketing manager consumer pc, tlf. 25207759

About HP Inc.

HP Inc. creates technology that makes life better for everyone, everywhere. Through our portfolio of printers, PCs, mobile devices, solutions, and services, we engineer experiences that amaze. More information about HP Inc. is available at http://www.hp.com.

© 2016 HP Inc. The information contained herein is subject to change without notice. The only warranties for HP Inc. products and services are set forth in the express warranty statements accompanying such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. HP Inc. shall not be liable for technical or editorial errors or omissions contained herein.