Pressemeddelelse: 15. december 2008

Danmark er verdens største ProCurve-land

I langt de fleste lande er Hewlett-Packard den næststørste netværksleverandør, når det gælder salg af switches og trådløst udstyr.

 

Det gælder også i Danmark, men i løbet af det seneste år har HP ProCurve dog halet kraftigt ind på markedslederen. Ifølge det ansete analysefirma IDC er det kun tre procent, der skiller førstepladsen fra andenpladsen for de to store netværksproducenter.

 

”Vi har haft solid fremgang hele året, så vores markedsandel i tredje kvartal er nu oppe på 26,3 pct. I tredje kvartal 2008 er vi dermed det land i verden, hvor HP ProCurve har den største markedsandel inden for switches og trådløst udstyr,” siger Jonas Dalsgaard, Country Manager for HP Danmarks netværksforretning.

 

Han mener, at ud over at de rigtige produkter og priser, så har en stærk satsning på både at være ekstra synlig hos kunden og hos forhandlerne været med til at sikre den høje markedsandel i Danmark.

 

Statens rammeaftale styrker markedsandelen yderligereHP ProCurve vokser hurtigt i alle europæiske lande og har forøget markedsandelen betydeligt. Men i Danmark vokser firmaet endnu hurtigere. Den danske vækst forventes at holde efter et EU-udbud, hvor staten har indgået aftale om en rammeaftale for levering af netværksprodukter og valgt Topnordic og Axcess som begge har valgt at byde ind med switche og wireless netværksudstyr fra HP ProCurve.

 

”Vi er glade for, at staten har valgt Topnordic og Axcess, der begge repræsenterer HP ProCurve. Topnordic har, som Master Partner, specialiseret sig med stor succes inden for HP’s ProCurve produkter. Også Axcess, en systemintegratør med spidskompetence inden for netværk, er en spændende partner i forbindelse med rammeaftalen. Vi forventer, at rammeaftalen vil kunne øge vores og partnernes markedsandel i dette segment og hos de kommuner, regioner og selvejende institutioner, der måtte vælge at tilmelde sig aftalen,” siger Jonas Dalsgaard.

 

Købet af Colubris Networks tidligere på året har samtidig oprustet HP ProCurve inden for wireless produkter og overvågning/administration. Med disse investeringer fra HP’s side står ProCurve endnu stærkere rustet til at servicere kunderne med solide og attraktive produkter inden for både kablede og trådløse netværksløsninger.

 

Yderligere oplysningerCountry Manager for HP ProCurve Jonas Dalsgaard, e-mail: jonas.dalsgaard@hp.com, tlf. 40 84 04 09

About HP Inc.

HP Inc. creates technology that makes life better for everyone, everywhere. Through our portfolio of printers, PCs, mobile devices, solutions, and services, we engineer experiences that amaze. More information about HP Inc. is available at http://www.hp.com.

© 2016 HP Inc. The information contained herein is subject to change without notice. The only warranties for HP Inc. products and services are set forth in the express warranty statements accompanying such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. HP Inc. shall not be liable for technical or editorial errors or omissions contained herein.