Pressemeddelelse: 05. november 2008

Cool fingerbetjent køkken-computer

TouchSmart IQ500 fra Hewlett-Packard (HP) er en helt ny type pc, hvor selve computeren er bygget ind i en berøringsfølsom 22 tommer skærm, der betjenes udelukkende ved at bruge fingrene på skærmen. TouchSmart IQ500, der ikke er meget tykkere end en almindelig fladskærm, har opnået stor opmærksomhed i hele verden fordi, det er en helt ny type tynd og ’fingernem’ pc:

 

”I stedet for mus bruger man fingrene på skærmen, når man vil benytte den som tv, dvd- og musikafspiller. Det er også fingrene, man bruger, når man vil se aftaler i den elektroniske kalender, bruge det interaktive fotoalbum eller når man vil smutte på internettet for at tjekke mail og madopskrifter. Når den står på køkkenbordet kan man se tv under madlavningen og samtidig have fuld adgang til nettet, fotografier, musik og videoklip. Og skulle der komme fedt og snavs på skærmen, er den nemt gjort rent, fortæller Dorrit Lilliedahl, produktchef hos HP.

 

TouchSmart IQ500 er baseret på Windows Vista, men har indbygget HP’s intuitive TouchSmart-software, som lynhurtigt genkender fingerens bevægelser, når den køres henover den tynde touchscreen.
 
”Eksempelvis kan man med musikprogrammet let og elegant bladre igennem albumcovers i sin musiksamling med fingrene. Og med fotoprogrammet kan man bruge fingrene til at beskære, redigere og dele fotos med ,” siger Dorrit Lilliedahl.

 

TouchSmart IQ500 er designet i pianosort lak med espresso-markeringer, og dens store, 22 tommer widescreen HD-skærm er skabt til at passe ind alle steder i boligen. Eksempelvis i stuen som underholdende midtpunkt for vennerne eller i køkkenet, hvor den kan være familiens digitale samlingspunkt.

 

Det er også muligt at se og optage sine favoritprogrammer på tv, brænde personlige videoer med den indbyggede dvd-brænder og uploade sine hjemmelavede videoer direkte til YouTube. Alt sammen mens man får god lyd i ørerne fra de integrerede kvalitetshøjtalere. Det indbyggede webcam og mikrofon gør det samtidig nemt at komme i kontakt med venner og familie.

 

Der skal kun bruges ét strømkabel til at få den fulde oplevelse med TouchSmart IQ500 PC. Har man brug for at skrive dokumenter eller lange e-mails, så følger der et fladt og elegant trådløst tastatur med. Der er desuden indbygget trådløst netværk, så der aldrig behøver at være ekstra ledninger i TouchSmart’en, som får sine kræfter fra en effektiv Intel Core 2 Duo processor og fire gigabyte hukommelse samt en stor harddisk.

 

45 pct. mindre strømforbrug
Touchsmart har indbygget en ny strømstyringsteknologi, der nedsætter strømforbruget med 45 pct. i forhold til andre pc’er. Samtidig kan den gå fra dvale til fuld funktionsdygtig på tre sekunder, så man aldrig tænker over, at den sparer på strømmen.

 

HP TouchSmart IQ500 er i butikkerne nu og koster 10.999 kr. inkl. moms.

 

Yderligere information
* Dorrit Lilliedahl, produktchef, HP Danmark, tlf.: 23 33 70 23, e-mail: dorrit.lilliedahl@hp.com
* Teknisk information på HP's danske hjemmeside på http://h10010.www1.hp.com/wwpc/dk/da/ho/WF02a/12454-12454-3352963.html

About HP Inc.

HP Inc. creates technology that makes life better for everyone, everywhere. Through our portfolio of printers, PCs, mobile devices, solutions, and services, we engineer experiences that amaze. More information about HP Inc. is available at http://www.hp.com.

© 2016 HP Inc. The information contained herein is subject to change without notice. The only warranties for HP Inc. products and services are set forth in the express warranty statements accompanying such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. HP Inc. shall not be liable for technical or editorial errors or omissions contained herein.