Pressemeddelelse: 18. juni 2008

Mobil svejtserkniv fra HP

”Det er som en mobil svejtserkniv til travle forretningskunder, der behov for et minikontor på farten. Vigtige funktioner som GPS, mobilt bredbånd, Wi-Fi og kontorprogrammer er samlet i én håndholdt enhed,” siger Henrik Johansson, markedschef for HP iPAQ.

HP iPAQ 914 har et nyt, skinnende pianosort design, og med det omfattende tastatur, der har alle alfabetets bogstaver, kan man langt hurtigere skrive SMS’er, e-mails og dokumenter. Skærmen er stor, knivskarp og berøringsfølsom. Der er et praktisk navigationshjul, som gør, at man kan komme rundt i menuer og e-mails med en hånd.

Drivkraften bag det mobile minikontor kommer fra Microsofts nyeste styresystem til smartphones,  Windows Mobile 6.1 Professional. Dermed har man adgang til velkendte Office-programmer og får en bedre mobiloplevelse med en hurtig webbrowser, velfungerende e-mail, flere trådløse muligheder og en stærk sikkerhed.

Diktér e-mailen på farten
Der er også indbygget stemmestyringssoftware i form af Cyberon Voice Commander og HP Voice Reply, så man dikterer håndfrie e-mails og styrer resten af smartphonen med sin sprøde røst.

Og er man konstant på farten, vil man blive glad for den indbyggede A-GPS, der kan vise vejen frem, og Microsoft Internet Sharing softwaren, som gør det uhyre enkelt at forbinde til internettet med en bærbar pc.

Smartphonen kan kommunikere lynhurtigt, da den understøtter 3G HSDPA og dermed kan modtage med op til 7,2 megabit i sekundet. Den høje hastighed betyder blandt andet, at man med det indbyggede kamera på tre megapixel kan uploade sine fotografier direkte til online-fototjenester på blot få sekunder.

Med den tilhørende software HP iPAQ Device Connect kan man endda forbinde sin bærbare pc med smartphonen og udnytte det lynhurtige trådløse 3G HSDPA-netværk på pc’en.

HP iPAQ 914 Series understøtter HP Enterprise Mobility Suite – en HP-løsning, der gør det let at opsætte og administrere mobile enheder trådløst. Hermed kan it-afdelingen fjernadministrere mobile enheder og sikre, at de yder det maksimale, og at brugeren altid har adgang til programmer, data og netværk

HP iPAQ 914 Business Messenger kommer i butikkerne i slutningen af juli og koster uden tilskud fra teleoperatør kr. 3.875,- inkl. moms.

Læs mere om HP iPAQ 914-serien på www.hp.com/personal

For yderligere information
Henrik Johansson, markedschef, HP Danmark, tlf.: 40 60 14 84, e-mail: henrik.johansson@hp.com

About HP Inc.

HP Inc. creates technology that makes life better for everyone, everywhere. Through our portfolio of printers, PCs, mobile devices, solutions, and services, we engineer experiences that amaze. More information about HP Inc. is available at http://www.hp.com.

© 2016 HP Inc. The information contained herein is subject to change without notice. The only warranties for HP Inc. products and services are set forth in the express warranty statements accompanying such products and services. Nothing herein should be construed as constituting an additional warranty. HP Inc. shall not be liable for technical or editorial errors or omissions contained herein.